søg
Sitemap
Udskriv
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
Velkommen.
 
Stenhus Kostskole 
er en selvejende institution med egen kostafdeling, dagskole (ca. 450 elever fra 5.-10. klasse) og som nabo Stenhus Gymnasium (ca. 900 elever). 
 
Dagskolen
tilbyder undervisning i skønne omgivelser med udsigt over Holbæk Fjord. Ud over almindelige fag er kinesisk obligatorisk i 5., 6. og 7. klasse og vil fra skoleåret 2010/11 være valgfag på 8. klassetrin. To lokaler samt to mobile klassesæt kan bookes, når der er brug for pc'er med internetadgang mm. Skolen har i 2002 indviet et 100 m2 stort fysiklokale som er indrettet til inspirerende undervisning. På Stenhus Kostskole er der mulighed for at aflægge afgangsprøver på egen pc.

Kostafdelingen
har plads til 42 elever og optager alle unge,
såvel drenge som piger, der kan følge normal undervisning. Kostelever i 6.-10. klasse samt ældre elever bor på enkeltværelse, og der er tilknyttet 7 kostinspektører, hvoraf 2 bor på skolen. 
 
Skole og fag
Stenhus kostskole kan tilbyde dig et ubrudt skoleforløb fra 5. klasse til  3. g og 2. HF. I grundskolen lægges der vægt på en grundlæggende undervisning i dansk, matematik og i fremmedsprogene, uden at glemme vigtigheden af de idrætslige, de kreative og de kulturelle fag. 
 
Fællesskab og selvstændighed.
På Stenhus Kostskole tilbydes du et kostskolemiljø med store personlige udviklingsmuligheder. Du kommer til at prøve at bo i et forpligtende fællesskab med andre jævnaldrende, og du lærer at stå lidt på egne ben.  
 
Vi ønsker at skabe nogle trygge, hyggelige og fremfor alt menneskelige rammer, hvor den enkelte elev får mulighed for at skabe sit eget selvstændige liv og lægge et sundt fundament til voksentilværelsen. 
 
Rejser, arrangementer og ture
Både på dagskolen og kostskolen holder vi fast ved gode traditioner såsom skolerejser, idrætsdage, skolefester, endagsture, diverse kulturelle arrangementer, opførelse af teater - og for kostskolen er der den årlige 4-dages kanotur i Sverige, skitur til Østrig, årsfest og overlevelsestur m.m.
 
Kostpolitik for Kantinen på Stenhus Kostskole:
At alle har adgang til frisk drikkevand.
At tilbyde velsmagende og sund mad, der opfylder de officielle anbefalinger. www.godskolemad.dk
At vi begrænser brug af sukker.
At vi tilstræber et stort forbrug af årstidens frugter og grøntsager.
At servere sunde mellemmåltider, frugt, grønt og grovboller.
At fremme det sunde valg via prispolitik og prioritering i kantinen.
At kantinen er et rart sted at være.
At give personalet gode arbejdsforhold og mulighed for, at de kan videreuddanne sig.
Juni 2008, køkkenleder Pia Mogensen.

Køkken
Kostskolen råder over et stort køkken med moderne faciliteter. Se vores kontrolrapporter ved at klikke på linket nedenfor.