søg
Sitemap
Udskriv
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash

Anti-mobbe-politik



Stenhus Kostskole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes at elever udviser hensyn og tiltaler både lærere og andre elever på en høflig måde og i et pænt og sobert sprog.

Det forventes, at forældre er indstillet på at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen, og at de aktivt følger med i deres barns skolegang, støtter op omkring lektier og lærer deres barn at tage medansvar for skolens hverdag.
 
Handlingsplan:

Forebyggelse
  1. På info-mødet i maj orienteres forældre og elever om skolens anti-mobbe-politik og plan. Forældre og elever bliver orienteret om, hvorledes vi opfatter almindelig, god opførsel.
  2. Den første skoledag repeteres anti-mobbe-politikken for klassen.
  3. På første forældremøde uddybes skolens anti-mobbe-politik og hvad det betyder for klassens sociale trivsel. (Siddepladser, gruppearbejde, fødselsdage, klassefest, "kammerater med hjem", mobning og god opførsel er et fælles ansvar for alle: Forældre, elever og lærere).
  4. Klassens time skal generelt bruges til at fremme klassens trivsel og det kan fx gøres ved hjælp af rollespil, samtaler, pædagogiske spil og samarbejdsøvelser. Det understreges at man ikke er en dårlig klassekammerat fordi man "sladrer", men måske enddda er det modsatte.
  5. Elevrådet, SIR og den daglige ledelse foretager overordnede årlige trivselsundersøgelser, som samles og vurderes af SIR og daglig ledelse.
  6. Årlige elevsamtaler af ca. 10 min. varighed afholdes inden for den almindelige undervisningstid og skemaet fra Helle Høiby's bog s. 46 "Samtaleskema til skolebørn" følges.
Når mobningen er konstateret!
  1. "Stands ulykken" - hvad drejer sagen sig om? Begge parter høres.
  2. Er der tale om mobning kontaktes klasselæreren med det samme.
  3. Herefter træder Helle Høiby's plan i kraft:
  • Orienterings- og undersøgelsesfaserne
  • Omvæltningsfasen
  • Opfølgningsfasen