Fagmål - dansk 

Formål for faget dansk

Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.

Stk. 2.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.

Stk. 3.
Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Trinmål for faget dansk efter 6. klassetrin:

Det talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer

  • udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd

  • argumentere, debattere og informere

  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form

  • læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning

  • lytte aktivt til andre og følge op med analytiske spørgsmål

  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål

  • forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

 

Det skrevne sprog – læse

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper

  • læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier

  • søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger

  • anvende forskellige læseteknikker

  • udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad

  • fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

  • læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse

  • læse sig til danskfaglig viden

  • læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste

  • udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur

  • søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning

  • læse lette norske og svenske tekster


Det skrevne sprog – skrive

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer

  • indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst

  • strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit

  • skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper

  • stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning

  • layoute tekster til bestemte formål og modtagere

  • skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift

  • skrive på computer med funktionel skriveteknik

  • kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser

  • bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden

  • vise kendskab til sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer

  • kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog og kunne karakterisere dem

  • skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget

  • kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer

  • forklare samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation

  • vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster

  • karakterisere og kunne anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion

  • fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse

  • kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler

  • vise kendskab til både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg

  • finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer

  • kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne og til, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i

  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form

  • søge information på en systematisk og kritisk måde

  • forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed.

Trinmål for faget dansk efter 9. klassetrinDet talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • kunne lede møder og styre diskussioner

  • udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd

  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten

  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form

  • læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning

  • lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

  • bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

  • forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene.

 

Det skrevne sprog – læse

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster

  • læse sprogligt udviklende tekster

  • bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk

  • anvende hensigtsmæssige læseteknikker

  • anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad

  • fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form

  • læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert

  • læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

  • læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste

  • fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur

  • foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning

  • læse norske og svenske tekster.

 

Det skrevne sprog – skrive

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • beherske skriftsproget i forskellige genrer

  • indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen

  • skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation

  • skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning

  • forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster

  • layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed

  • beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift

  • skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab

  • kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder

  • bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden

  • vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer

  • karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog

  • kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget

  • beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

  • gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation

  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster

  • vise indsigt i – og kunne anvende et bredt udsnit af genrer

  • fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse

  • gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler

  • gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg

  • vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer

  • anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i

  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form

  • søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne

  • udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden.



Slutmål for faget dansk efter 9. klassetrinDet talte sprog

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen

  • anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd

  • udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

  • forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler

  • læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste

  • lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling

  • beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation

  • lytte til norsk og svensk med forståelse.

 

Det skrevne sprog – læse

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

  • beherske forskellige læseteknikker

  • afpasse læsemåde efter formål, genre og medie

  • fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form

  • forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier

  • bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse

  • vurdere eget udbytte af det læste

  • forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk

  • læse norske og svenske tekster med forståelse.

 

Det skrevne sprog – skrive

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst

  • udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form

  • skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation

  • beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster

  • præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler

  • beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift

  • anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb

  • bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik

  • udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

  • gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation

  • karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed

  • demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer

  • gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer

  • forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1

  • forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer

  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner

  • anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt

  • anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation

  • indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

 

Slutmål for faget dansk efter 10. klassetrin

 

Det talte sprogUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation

  • anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd

  • udtrykke sig med personlig sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen

  • fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen

  • læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste

  • lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling

  • beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer

  • lytte til norsk og svensk med forståelse.

 

Det skrevne sprog – læse

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

  • læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster

  • beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker

  • afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie

  • anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning

  • forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier

  • bruge læsning som redskab til omverdensforståelse

  • vurdere eget udbytte af det læste

  • forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk

  • læse og forstå norske og svenske tekster.

 

Det skrevne sprog – skrive

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst

  • skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder

  • skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation

  • beherske formel sproglig korrekthed

  • kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling

  • skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift

  • anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb

  • bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen.

 

Sprog, litteratur og kommunikation

 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik

  • udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden

  • vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation

  • forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed

  • demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer

  • gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler

  • vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg

  • forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet

  • anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne

  • udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner

  • kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder

  • indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.

 
Udskriv siden